Zoologisk have

Offentligt tilgængeligt område, hvor dyr holdes i fangenskab (dyrepark). Blandt de største er London Zoo (1828), Antwerpen (1843) og Berlin (1844).

Menageriet, den zoologiske haves forløber er kendt allerede fra den klassiske oldtid. For eksempel havde man i Rom på kejsertiden lejlighed til at se både elefanter og giraffer, løver og leoparder, som rigmænd havde ladet føre over til Italien. Langt senere, under de store opdagelsesrejser, bragtes tillige mange før ukendte dyr til Europa, og der opstod nu ligefrem en kappestrid mellem fyrstehofferne om, hvem der kunne skaffe sig de største mærkværdigheder. At det habsburgske hus ved sine vidtstrakte besiddelser i så henseende måtte være heldigt stillet, er let forståeligt. Allerede i midten af 16. århundrede blev der da også i Østrig anlagt flere forskellige menagerier. Selv op til Norden nåede i den følgende tid skikken at holde "vilde dyr". Christian 4. havde således adskillige bjørne gående på Københavns Slot, og senere, under Frederik 3., oprettedes sammensteds endog et helt menageri, som efter de opbevarede regnskaber at dømme har været ret righoldigt. Det indeholdt for eksempel 1 løve, 2 tigre, 1 leopard og 1 los. Samtidig drev "marekatte" og papegøjer ret uhindret deres spil rundt i slottes værelser, mens endelig en del større dyr, såsom kameler og dromedarer, blev holdt opstaldede på Esrom. At dyrebestanden både i Danmark og i andre lande var ganske tilfældig sammensat og tilmed hyppig vekslende, var kun en nødvendig følge af tidens dårlige transportmidler og af den totale mangel på indsigt i, hvorledes sådanne fremmede dyr burde behandles.